Nem kartoffel-porresuppe til kolde aftener

Cremet og fyldig kartoffel-porresuppe, med hakket persille og sprøde bacontern

Gråvejr, kortere dage, løbende næser og kolde øre.
Efter en hård og brat overgang fra lune sommerdage, er efteråret nu over os.

Vores tip til at holde på varmen: En dejlig kartoffel-porresuppe!

Der vil, i de kommende uger, være fokus på netop efteråret og alle de hyggelige stunder, som den kolde og mørke tid også kan bringe med sig.

Vi kender alle følelsen af at komme hjem fra en kold dag på arbejde, næsen løber, hænderne er kolde og det eneste du har brug for, er varme. Den bedste kur mod begyndende vinterdepression og en gennemkold krop, er, i vores øjne, en god hjemmelavet suppe, som har stået på komfuret og simret indtil hele huset dufter af varme og hygge.

Vores favoritsuppe er en dejlig kartoffel-porresuppe og den skal du også have glæde af. Så her er opskriften:

Klassikeren – Nem kartoffel-porresuppe med sprød bacon

Cremet, fyldig og smagfuld kartoffel porre suppe af efterårets bedste grøntsager. Denne suppe er en sikker vinder blandt store som små i hjemmet og vil med garanti bringe glæde og hygge i ethvert hjem.

Ingredienser til 4 personer
1 kg kartofler
2-3 porrer
1 spsk olivenolie
1 liter grøntsagsbouillon
1/2 – 1 dl piskefløde
150 g bacon i tern
Friskkværnet sort peber og lidt salt

Tilbehør
Bredbladet persille, brød

Fremgangsmåde
Kartoflerne skrælles og skæres i tern. Porren vaskes og skæres i ringe á ca. 1 cm. Svits det hele i en gryde med lidt olivenolie i et par minutter, mens du rører i det.
Tilføj grøntsagsboullion og lad det hele simre, med låg på, indtil kartoflerne er møre.
Steg bacon i en tør pande til det er gyldent og sprødt, læg derefter bacon på et stykke køkkenrulle.
Når kartoflerne er møre, så blend suppen med stavblenderen, til den er cremet. Du kan justere konsistensen med lidt ekstra bouillon, hvis suppen er for tyk. Tilføj nu piskefløden og smag herefter til med salt og peber.

Servér suppen med lidt persille og brød

Velbekomme!

Vi har, nedenfor, samlet nogle produkter, som kan gøre tilberedningen af suppen en smule nemmere.

Den gode kniv:
En god kniv er vigtig i madlavning. Vi anbefaler derfor en kokkekniv, du kan finde den her:  Scanpan classic kokkekniv – 15 cm

Stavblender:
For at lave en cremet suppe er det afgørende at bruge en god stavblender. Vi anbefaler denne her: Bosch håndmixer 450 watt. – her får du blandt andet en håndmixer, stavblender og minihakker i én.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *