Smart Eva Trio Saucevarmer med fyrfad
Eva Trio Saucevarmer 1,1 liters kasserolle og fyrfad. Kasserollen kan bruges på alle komfurer inkl. induktion. Tilbered saucen på komfuret og sæt gryden på fyrfadet som holder saucen varm, det smarte ved netop dette sovsevarmer sæt, er at kasserollen er en helt almindelig kasserolle og kan bruges som en HELT almindelig kasserolle og IKKE kun som sovsevarmer.
Kasserollen er super til de mindre kogeopgaver brug den til at koge et par æg, lave kakao mm. Sammen med fyrfadét er kasserollen super til at smelte chokolade til julekonfekt, lave chokolade overtrukne jordbær…NAM NAM eller som chokolade fondue.
Bemærk kasserollen leveres uden grydelåg
Både kasserollen og fyrfadet TÅLER opvaskemaskine.
Se også vores øvrige udvalg af Eva Trio gryder
Eva Trio er designet i 1977 af Ole Palsby, serien udnytter egenskaberne fra aluminium, kobber og støbejern – deraf navnet Eva trio. Serien er designet med inspiration fra det professionelle køkken, i et enkelt, slidstærk og funktionelt design. Gryderne kan stables så de fylder mindre i skabet.
Hvordan laver man Bearnaise sauce? Det er faktisk ret nemt
Følg denne nemme opskrift på bearnaise sauce, så kan du 100 % sikkert lave lækker hjemmelavet bearnaise sauce fra grunden, første gang! UDEN den skiller.
Et super trick til at lave bearnaise sauce uden den skiller = køb et elektronisk køkkentermometer eller et stegetermometer og sørg for at temperaturen ALDRIG kommer over 60°, når du pisker smørret i æggeblommerne (det er hele hemmeligheden…ssshhh) skulle det alligevel ske, så se nederst hvordan du redder den.
Bearnaise sauce laves umiddelbart inden servering, bearnaise sauce må gerne være lun ved servering. Undgå at genopvarme saucen, du risikerer at den skiller…
Du skal bruge flg. til ca. 6 personer – og den lille Eva Trio Saucevarmer gryde er perfekt til denne opgave.
250 g smør, 4 spiseskefulde hvidvins eddike, 1 dl vand, 2 skalotte løg (1 alm. løg kan også bruges), masser af estragon (ca. ½ glas Santa Maria krydderi glas), 4 æggeblommer, ½ – 1½ tsk. citronsaft, salt og peber.
- Smørret klares = varmes langsomt op, når smørret er smeltet ligger der noget hvidt bundfald i gryden (det skal ikke bruges), hæld langsomt den klarede del af smørret over i en kande og smid det hvide bundfald væk.
- Kom estragon (gem lidt estragon til senere, ca.1 tsk), hvidvins eddike, vand, finthakket løg, salt og peber i en ren gryde, det koges op og ind indtil der er ca. 3 – 4 spsk. bearnaise essens tilbage. Si alt fyldet fra, så der kun essensen tilbage.
- kom essensen i en ren gryde, som skal stå på meget svag varme, kom æggeblommerne i gryden og PISK til det skummer og æggeblommerne begynder at tykne, varmen skal måske skrues lidt op for at blommerne bliver tykke, det er blot vigtigt at der hele tiden piskes.
- Når æggeblommerne er tyknet (skru lidt ned for varmen) piskes det klarede smør MEGET langsomt i på flg. måde; Tilsæt ca. 1 spsk. ad gangen (ca. 5 gange) PISK nonstop mens resten af smørret tilsættes i en tynd stråle.
- Lige inden servering, smages bearnaisen til med salt, peber og det sidste estragon…du kan evt. putte lidt citronsaft i.
- Skulle Bearnaisen skille – kan den reddes med dette trick: Lav ét nyt æg (1 blomme) i en gryde, når den er pisket og tyknet, piskes den “skillede” bearnaise i og voíla den er reddet! alle de andre råd til skillet bearnaise er tvivlsomme, men dette trick virker…og HUSK SÅ aldrig over 60° når du pisker smørret i æggemassen.
Serveres selvfølgelig i din nye Eva Trio saucevarmer, som med fyrfadet er perfekt til at holde bearnaise sauce lun.
BON APPÉTIT 🙂
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.